Jeg har haft mine rødder i det fynske - opvokset på Vestfyn og med hjemmebane i Odense i +10 år, og været en fast del af filmmiljøet der. Men pga. af kærlighed er jeg nu bosat i Jylland, Kolding. Jeg har arbejdet som producerassistent, junior producer og freelance producer siden 2019 på større og mindre projekter i forskellige faser af produktion. Jeg har produceret og assisteret på en lang række kortfilm, men også arbejdet i produktionsafdelingen på spillefilm og TV-serier, og i flere år været mentor på Odense Filmværksteds TaskForce-forløb. Foruden mine egne spillefilmsprojekter i udvikling.
Bag mig har jeg en uddannelse som Multimediedesigner med speciale i Film og Animation, en BA i Medievidenskab og Manuskriptudvikling, og jeg er uddannet fra 18Frames årgang 5. Derudover har jeg gennemført produktionslederkurset ved Animationsskolen i Viborg.