Profiltekst – Fortæl f.eks. hvilke områder inden for film- og tv-branchen, du tidligere har arbejdet med
Jeg er uddannet lyddesigner fra Sonic College og arbejder med lyd til fortællinger med fokus på lyddesign og postproduktion. Gennem mit arbejde med podcastproduktion har jeg erfaring med dialogredigering, lydrens, atmosfærer, lydeffekter og mix.
Jeg har en bred interesse for lydens rolle i visuelle fortællinger og for, hvordan de enkelte elementer kan arbejde sammen om at understøtte historien og skabe en sammenhængende lydoplevelse.
Profiltekst – Fortæl f.eks. hvad du er interesseret i at arbejde med i fremtiden, og hvilke typer projekter du er på udkig efter
Jeg har en ambition om at arbejde mere med Foley inden for film og tv og udvikle mig yderligere inden for området. Min tilgang er, at lyden skal understøtte fortællingen og bidrage til stemningen og indlevelsen uden at tage fokus fra det, der sker på skærmen.
Jeg er særligt interesseret i kortfilm, spillefilm og tv-produktioner, hvor jeg kan bidrage til det samlede lydunivers. Jeg er åben for nye samarbejder og muligheder for at udvikle mig fagligt sammen med andre i filmbranchen.
Profiltekst – Øvrig information
Jeg har også erfaring med lyddesign til animation, som er et område, jeg brænder for og gerne vil arbejde mere med. Jeg synes, det er spændende at skabe lyd til universer, hvor der er stor kreativ frihed til at forme karakterer, miljøer og handlinger gennem lyd.